excusez-moi je ne comprends pas qu'est que c'est que tu dit 

da jeg ikke har set dig i mere end fire måneder
som er en tredjedel af et år
som er treogtredive komma tre procent af et år
finder jeg det mest naturligt
og tilforladeligt
at sidde nærmest slide op ad køkkenbordet
og mit kongelige porcelæn
og alt imens sende dig en casual sms
og spørge
om du ikke kommer over og spiser kartoffelmadder med dild
og bringer kaffen med ind
jeg tænker det kunne være så fint
med lidt mad i mund
før det hele begynder
at dreje rundt

jeg er så rastløs i den her lejlighed og i det her kvarter
der bliver ved med at hale ind på mig og ville mig mer' og mer'
jeg ved ikke hvad jeg skal stille op
bare sidder jeg ganske stille i sengen
og kan høre bestik mod tallerken
igennem det åbne vindue og sommeraftenens milde juliro

måske skal jeg bare ligge mig ned og tænke på lidt.

jeg er rædselsslagen for at skrive noget nyt og publicere det og dele det med resten af verden og få smækket kontroltests i panden mærke lusninger på kinden
sådan er det når jeg går ned af trapperne i min opgang jeg kigger gerne ind i postkassen nej der er heller ikke noget post til mig i dag
jeg er rædselsslagen for at blive genkendt det skete for nogle uger siden hun sagde jeg kunne noget fantastisk det er ikke noget med mine hænder det er langt mere kompliceret end de bevægelser de hav de svømmer igennem og hilser fisk igennem

min ven jeg passer på dig bare sov til det blir lyst
spirrevip